Analyse
For at sikre at vi løser det rigtige problem med den rigtige løsning, vil vi altid starte med at analysere situationen.
”Det er ikke raketvidenskab” er en sætning, vi ofte hører som kommentar til noget, der ikke er særligt kompliceret eller videnskabeligt – men alligevel virker.
Og netop det ukomplicerede er ofte det, der får medarbejdere og kunder til at synes om en løsning eller en ny metode til at opnå bedre resultater eller værdi.
Sammen med kunder har vi i Guldbrandsen Consulting ofte drøftet komplicerede problemstillinger. Ofte har man forsøgt at finde en løsning, der kunne tilfredsstille alle og tage hensyn til alt, men som aldrig kom ”op at flyve”, fordi den netop var kompliceret og for meget raketvidenskab.
Derfor fokuserer vi på, at løsninger skal være overskuelige, og at opgaverne skal defineres simpelt og tydeligt for alle dem, der skal deltage i løsningen.
Oftest er det netop flere simple og overskuelige tiltag, der får strategien til at lette og tage fart – selvom det ikke er raketvidenskab.
Man hører ofte udtryk som ”keep it simple” og ”less is more” – og det gælder også i udviklingen af ledere, medarbejdere og nye metoder til at nå vores mål og opnå mere tilfredse kunder.
Netop fokus på at implementere simple løsninger og metoder, der virker, er kendetegnende for vores måde at sikre udvikling.
Ivar Guldbrandsen